Banepleje er en god og vigtig vane. Hvis du er nyt medlem og i tvivl, spørg andre medlemmer, hvis du har mulighed for det.

 
Før man starter spillet: Skal banerne vandes, hvis de er tørre. Lige udenfor klubhusets bagdør, findes styringen. Her trykker man én gang på det bane nr som skal vandes. Der vandes herefter automatisk 3 min.

Efter man har spillet: Skal banerne repareres for huller med fod eller gummiskraber, og derefter fejes. Der vandes igen, hvis det er tørt og der ikke er udsigt til regn.

Banepleje - fejning - vanding

Sådan fejer man baner i HTK: Start i yderkanten af banen (uden for banens linjer) og fej rundt på den ene halvdel, indtil du og fejenet ender inde på midten af banehalvdelen. Fortsæt derfra videre ud over sidelinjen. Tag til sidst en runde helt ude ved hegnet for at holde ukrudt nede.

For at banerne skal holde sig så gode som muligt gennem sæsonen, gælder følgende:

1. Betræd kun banerne med tennissko.

2. Spil aldrig på en helt tør bane (banen bliver løs). Vand flere gange hvis nødvendigt.

3. Fej kun linjerne hvis det er nødvendigt (overdreven fejning af linjer kan gøre dem løse).

4. Tryk ikke hårdt ned når du fejer linjer - det gør linjerne løse.

5. Spil aldrig på en meget våd og blød bane. Banen bliver hullet og ujævn - og næsten umulig at reparere.

6. Udjævn eventuelle huller i banen med det samme. Skrab hullet sammen med foden eller gummiskraber og stamp det fast.

7. Fej banen efter spil med fejenet. Banen skal fejes helt ud til hegnet, så gruset ikke samler sig i siderne, og ukrudtet holdes nede.

8. Vand banerne, hvis nødvendigt

9. Sæt redskaberne på plads.

10. Ryd op, så der ikke er affald ved bænkene eller på banen.

11. Hvis der opstår større skader på banerne, f.eks. net eller linjer, skriv da en note og læg i klubhuset til klubbens prof banemand.

Det er en vigtig forudsætning for at have gode baner, at alle hjælper med den løbende vedligeholdelse.

 


Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram