13.06.2013
18:19
Vi spillede vores første kamp på udebane i Skovbakken onsdag den 12/6-13. Det lykkedes os at gennemføre med kun en enkelt regnvejrspause. Vi vandt 6-0, en rigtig god start for os. Holdet bestod af Gitte og Lene, Jørgen, Hans og Poul H. Vi havde også en hyggelig 3. halvleg, hvor værterne serve(re)de en dejlig varm ret med øl og vin, så der var højt humør og stemning. Hans sørgede for hurtig og sikker hjemtur. Nu venter et spændende lokalopgør mod det andet Horsenshold i rækken onsdag den 19/6.